Skal jeg vælge POP3 eller IMAP?

Når du opretter en ny mailkonto i dit mail program bliver du spurgt om kontoen skal oprettes som en POP3 eller en IMAP konto.

POP3 konto

POP3 fungere ved at når du åbner dit mailprogram, så henter den alle nye mails ned på den computer du sidder ved, og fjerner dem derefter på serveren.

Vi har ikke mulighed for at tage backup af din mails når du benytter POP3, og kan derfor ikke genskabe dem.

Du vil som udgangpunkt kun have mulighed for at se dine mail på denne ene computer.

IMAP konto

IMAP læser dine mails direkte fra serveren. Den går ikke ind og fjerner noget fra serveren. Dette giver dig mulighed for at opsætte din mail på flere enheder . Du vil også kunne se dine mails via din webmail uanset hvor du er i verden. Det vil nu også være muligt for os at tage backup af dine mails, og du vil ikke komme i en situation, hvor mails går tabt af den ene eller anden årsag.

Vores anbefaling

Hvis du ønsker at benytte din mail på flere enheder, f.eks. både din computer og din telefon, bør du benytte IMAP.

En kombination er også en mulighed, hvor du f.eks. benytter IMAP på telefon, og POP3 på din computer, her bør du gemme en kopi på serveren i f.eks. 30 dage.

En smart kombination er at sætte en konto op til POP3, der sættes til at gemme en kopi på serveren i f.eks. 90 dage, og så sætter man IMAP kontoer op på alle enheder men benytter. På den måde “arkivere” POP3 kontoen alle dine mails efter 90 dage.

Vær opmærksom på at når du sletter en POP3 konto, så slettes alle mails, og de mails du ikke har taget backup af vil du miste!

Hvis du ønsker at skifte fra en POP3 til IMAP, skal du oprette en ny IMAP konto ved siden af den gamle POP3 konto, du kan så kopiere alle dine mails over på den nye IMAP konto.